Turistinformationen på De Hvide Svaner Camping står klar til at hjælpe dig med din tur rundt på Sydsjælland og Møn.
Kontaktoplysninger:
Email: info@dehvidesvaner.dk
Telefon: 55442415
Adresse: Karrebækvej 741, 4736 Karrebæksminde
Om campingpladsen:
De Hvide Svaner Camping er en stor og velindrettet plads med moderne faciliteter, beliggende direkte ved Karrebæk Fjord. Der er egen bådebro til mindre både samt udlejning af hyggelige hytter.
I sommersæsonen kan du benytte den store swimmingpool og børnebassin. Pladsen byder desuden på en legeplads med hoppepuder, klatretårn, trampoliner og karrusel. For de aktive findes beachvolley, basketball- og fodboldbane, bordtennis og minigolf. Endvidere er der minimarked og grillområde.
Der er trådløs internetadgang på hele området, og gennem sæsonen arrangeres forskellige aktiviteter for både børn og voksne.
Campingpladsens beliggenhed er tæt på Karrebæksminde, Enø, Gavnø og Næstved, hvor du finder gode indkøbsmuligheder. Næstved Golfklub ligger som nabo, og der er kun kort køreafstand til BonBon-Land.
For yderligere information henvises til pladsens egen hjemmeside.