Green Kayak startede som en hobby med at samle affald i Københavns kanaler under daglige kajakture som kajakinstruktør. Siden da er initiativet vokset til en organisation, der tilbyder gratis leje af kajakker og udstyr – på betingelse af, at tiden på vandet bruges til at samle skrald og at oplevelsen deles på sociale medier med #GreenKayak.
Sport og aktiviteter: I 2017 satte Green Kayak sine første kajakker i vandet, og siden er titusindvis af mennesker kommet ud for at padle med det formål at indsamle affald. Samlet set er der indtil nu ryddet hele 42 tons affald, når man tæller alle Green Kayak-organisationerne i Danmark, Sverige, Tyskland, Norge og Irland med.
Det omfattende netværk af Green Kayak-organisationer gør en stor forskel og fungerer som en øjenåbner for, hvor meget affald der faktisk ender i havet, søer og kanaler.
I foråret 2022 åbnede en Green Kayak-klub i Præstø, som giver en fantastisk mulighed for at kombinere naturoplevelsen på vandet med et aktivt bidrag til kampen mod miljøforurening. Her kan du låne en Green Kayak og gratis opleve Præstø Fjord, samtidig med at du hjælper naturen ved at samle skrald.
Læs mere:
Kontaktoplysninger:
Telefon: +45 2177 8093
Find vej:
Adelgade 48, 4720 Præstø