Kunst og kunsthåndværkere: Mal dit eget keramik i lyse og hyggelige omgivelser. Vælg et keramikstykke og dekorer det selv med vejledning fra keramiker Heidi Fournier, som har mange års erfaring fra bl.a. Kahler og Royal Copenhagen. Mulighederne spænder fra sparegrise til krus, kander og tallerkner. Dit færdigbrændte keramik kan afhentes efter ca. 7 dage eller sendes med posten mod betaling af porto.
Du kan også arrangere events såsom polterabend, fødselsdage både for børn og voksne, hyggelige sammenkomster med venner, firmaudflugter eller andre typer sociale begivenheder. I butikken findes unika-keramik og malerier af Heidi Fournier, samt et stort udvalg af boliginteriør og delikatesser.
Derudover bydes der også på en god kop kaffe, te og mere. For yderligere information, kontakt Heidi Fournier via email på heidi.fournier@hotmail.com eller telefonisk på 60934640. Butikken ligger på Vridsløsevej 27, 4700 Næstved.