Turistinformationen hos Lykke Cykler er centralt placeret i Præstø og har åbent alle ugens dage i sommerhalvåret. Præstø er en charmerende købstad med en livlig havn og bymidte, hvor du kan finde et bredt udvalg af specialbutikker og hyggelige caféer. Flere gange om året afholdes der festivaler, markeder og særlige arrangementer både i bymidten og på det gamle torv.
Nyd den dejlige stemning og den smukke udsigt over Præstø Fjord fra havnens restauranter, som ofte byder på livemusik i sommermånederne. Tag en is med og gå en afslappet tur ned til stranden, eller oplev området fra en ny vinkel på toppen ved Hotel Frederiksminde.
For de aktive kan man leje kajakker eller SUP-board hos Sweet & Coffee og opleve Præstø fra vandsiden. Alternativt kan du leje cykler hos Lykke Cykler og tage på opdagelse i den omkringliggende, naturskønne egn.
Dyk ned i byens historie med en guidet byvandring, som tilbydes hele året rundt via www.praesto.dk/byvandring Hold dig også opdateret om de mange begivenheder i Præstø på www.praesto.dk/oplev så du altid ved, hvad der sker, når du besøger byen.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i Præstø!
Kontaktinformationer:
Email: info@lykkecykler.dk
Telefon: +45 55991699
Faciliteter: Bike Friends
Adresse: Havnestræde 4, 4720 Præstø.