Strækningen mellem den hyggelige havneby, Rødvig, og den naturskønne halvø, Feddet, byder på en smuk kystnær dagsvandring på ca. 25 km.
Her kan I vandre langs vandet næsten hele vejen – dog med enkelte strækninger, hvor underlaget er stenet, så det skal bentøjet være forberedt på.
På turen kommer I bl.a. forbi Strandskoven Sibirien og Strandegård Dyrehave – to fantastiske naturområder, hvor skovene strækker sig helt ned til stranden.
Har I et par ekstra kilometer i benene, så kan I tage et smut ind i landet og besøge Vemmetofte Have og Park, hvor I kan opleve det historiske Vemmetofte Kloster og en unik herregårdsstemning i klosterhaven.
Længde i km.: 25
Adresse: Østersøvej, 4673 Rødvig Stevns
Address
Stevns
Østersøvej
4673 Rødvig
Danmark